• Home
  • Blog
  • Sådan styrker du din synlighed på de sociale medier

Sådan styrker du din synlighed på de sociale medier

Sådan styrker du din synlighed på de sociale medier

At have en stærk tilstedeværelse på sociale medier er en fantastisk måde at engagere sig med og tiltrække flere kunder og styrke dit brand. Du kan nå nye målgrupper, fremme dine produkter og tjenester, og positionere dig selv som en af de førende i din branche.

Sociale medier er en af de bedste måder til at udvikle en base af kunder, der gerne vil engagere sig med din virksomhed. Nogle mener at ens tilstedeværelse på de sociale medier ikke kan betale sig – eller kan være svær at måle udbyttet af (ROI – Return Of Investment). Men det er i mange tilfælde forkert. Det kræver ressourcer i form af tid og penge at opnå en stærk og effektiv tilstedeværelse på de sociale medier. Men udbyttet kan være meget stort.

Vær konsekvent på tværs af medieplatforme

Et af målene med ens engagement på de sociale medier er, at dit brand bliver kendt. Både potentielle og eksisterende kunder skal kende til dit brand, og huske dets navn. Du skal derfor sørge for at alle dine profiler på de forskellige netværk, sender det samme budskab.  Det gælder selvfølgelig navnet på virksomhedens brand, men i lige så høj grad måden du formidler dit budskab på. Så tænk over hvordan dine budskaber udformes med ordvalg og skrivemåde, hvilke billeder og videoer du benytter o.l.

Der bør være en rød tråd gennem måden at kommunikere på. Og dette på tværs af alle dine sociale medieplatforme. Detaljer som dit logo, profil og oplysninger om virksomhed og brand bør også være det samme på alle platforme. Dette vil hjælpe dig med at skabe en sammenhængende og let genkendelig synlighed for dit brand.

Brug godt og givende indhold

Den bedste måde at engagere sig med kunder på de sociale medier, er gennem godt og givende indhold. Dine kunder skal føle, at du giver dem noget – noget de kan bruge. Poster du hele tiden rendyrkede reklamer eller tilbud, vil mange af dine kunder føle sig generede, og vælge virksomhedens side fra, og din fanskare vil skrumpe.

Det er helt ok at bringe opslag om nye produkter eller serviceydelser. Det er trods alt for at sælge, at man gerne vil have en stærk platform på de sociale medier. Men ens fokus bør være rettet mod gratis indhold, som giver dine kunder en følelse af, at du giver dem noget som de rent faktisk kan bruge til noget.

Det centrale er hele tiden at tænke på, hvad dine kunder rent faktisk ønsker at se, eller gerne vil læse mere om. Hvis du sælger tøj, kan du f.eks. forsøge dig med at skrive indlæg om nye modetrends e.l. Det er netop gennem brugbart indhold, at du bliver opfattet som en ekspert på dit område. Det gør at dine kunder har tillid til dig, det forbedrer dit omdømme og hjælper dig til at finde to flere kunder.

Udvid til flere sociale netværk

Du har sandsynligvis en side på Facebook. Men der er mange andre sociale medier end Facebook. Især Twitter, Google Plus, Instagram, Pinterest og Tumblr kan være givende at etablere sig på.

Alle sociale netværk har deres egen unikke omgangstone og måden at ’gøre tingene på’. Den skal du sætte dig ind i og forstå, inden at du går i gang med at markedsføre dit brand der. Brug lidt tid på de respektive medier, lær omgangstonen, og hvordan at man kommunikerer der. På den måde bliver du fortrolig med den form for indhold, der er populære hos brugerne der. Og den viden kan du så bruge til at markedsføre din virksomhed eller brand med.

Få hjælp til at større synlighed på de sociale medier

I bund og grund handler det hele om Content Marketing og uanset om du mangler tid, viden eller ressourcer til at skabe dit godt indhold til de sociale medier – så kan vi hjælpe. Kontakt os for en uforpligtende snak om Content Marketing og Sociale Medier, og om hvad vi kan gøre for dig

Tags: , ,